Blog-elskeren

Som læsere af min blog vil vide, så er det jo ingen hemmelighed, at jeg ind i mellem sidder her ved computeren og får de skønneste orgasmer af at læse andres blog. Eller dvs det er en bestemt blog, som bringer mig udover kanten og får mig til at flyde i det store brusende orgasmehav

Miss D har bedt mig skrive lidt om det, for hun er nysgerrig efter at vide, hvad det er ved den blog, som tænder mig så meget. Og hvem siger nej til D? Ikke jeg ;-)

Horligeher kan noget med ord - kan sætte ordene sammen på den mest eventyrlige måde, så de går direkte ind i min hjerne og sender bølger af lyst til mit skød. De fortryllende historier er skrevet direkte til den kvindelige læser - det gør det utrolig let for mig at forestille mig, at det er skrevet til mig - at det er mig i de vidunderlige erotiske historier.

Det er det selvfølgelig ikke, for jeg aner ikke, hvem Horligeher-forfatteren er. For mig betyder det heller ikke noget. Det er ikke manden bag ordene, jeg fantaserer om - det er manden i ordene. Forvirret? Det, jeg mener, er, at det for mig er ligegyldigt, om forfatteren er en mand på 75 år med ølvom og gebis eller en mand på 40 med en veltrænet krop, for det er den mand, der skrives om, at jeg tænder på. Om det er fiktion eller virkelighed gør ingen forskel for mig. Ordene virker og tænder mig.

Dengang for længe siden inden internettet da onanerede jeg til Rapports "De Grå Sider". Læsernes historier tændte mig langt mere end billederne i bladene. Selvfølgelig havde jeg mine yndlingshistorier, som jeg gang på gang vendte tilbage til. Trængte jeg lige til en hurtig orgasme, så var det bare at slå op på en af favoritberetningerne ;-)

Internettet bugner af erotiske noveller, og jeg har læst nogle af dem. Det er dog ikke mange af dem, der har kunnet fange mig, men ind i mellem har der dog været et guldkorn. Men så opdagede jeg Horligehers blog, og pludselig var det lutter guldkorn ;-)

Der er noget, jeg undrer mig lidt over i forbindelse med Horligehers blog. Tidligere har jeg ikke haft fantasier om politibetjente, men ikke desto mindre så tændte den historie mig alligevel meget. Det er lidt ligesom om, jeg lægger alle forbehold fra mig, når jeg åbner den eventyrlige blog, så jeg bare er åben og modtagelig for ordene - at jeg kan lade mig rive med af noget, jeg ikke tænder på ellers. Underligt, men dejligt er det sådan at lade sig føre ;-)

Lige nu går jeg nærmest i panik ved tanken om, at Horligeher kan slette sin blog. Måske skal jeg kopiere hans tekster for en sikkerheds skyld? Tænk, hvis han sletter sin blog, og jeg aldrig mere vil kunne læse min favorithistorie? Ak og ve, jeg skal igang med at lave mig en kopi ;-)