Strik, klementiner, savn og glæde

Livet er ikke altid lutter strik og klementiner her, hvor jeg har til huse. Ind i mellem banker den ubarmhjertige virkelighed med alle sine sorger på, og jeg indhylles i mismodets mørke.

Siden min elskedes mors alt for tidlige død har jeg hvert år i forbindelse med julen mærket savnet af hende så voldsomt, at jeg fik mavepine og kastede op. I år har det (endnu) ikke været sådan.

I år hersker julefreden her, og jeg glædes bare over at kunne være sammen med min familie. Min mor tænker jeg på og savner, men indtil videre har jeg kunnet håndtere det - sender hende en kærlig tanke, når jeg tænder et af de mange julelys.

I aften starter juleferien sammen med mine kære, og jeg glæder mig meget til at være sammen, tale, pjatte, grine, læse og høre musik. Og være iklædt strik og spise klementiner i kassevis. Hvor er jeg en heldig kvinde :-)