fredag den 5. februar 2010

Forkælet kvinde

I aftes ringede det pludseligt på min dør, og stor var min forbavselse, da hun stod der i sneen med armene fulde og solskin i sine smukke øjne. "Har du nogen planer for natten" spurgte hun mig der i kulden, og jeg kunne ikke andet end ryste på hovedet. "Det har du nu, for min mand venter mig først hjem i morgen formiddag."

Forbløffet og forfjamsket fik jeg hende ind i varmen og hjulpet hende af med alle hendes pakkenelliker. Og sikke en nat, det blev.

Hun var en anelse dominerende og forlangte, at jeg adlød hende. Uden nogen anelse om, hvad det ville medføre, indvilligede jeg. Et varmt bad med kropspeeling og hårkur var starten på et stævnemøde, hvor jeg blev forkælet udover alle grænser.

Tålmodigt børstede hun mit lange krøllede hår, mens søde ord svævede mellem os. Rummet var oplyst af en masse stearinlys, og forførende blide toner fyldte værelset.

Hun ved, jeg er blufærdig og genert, men hun talte mig blidt igennem det, så det var ren nydelse at ligge nøgen foran hende. Hendes hænder masserede blidt og ømt min krop ind i den skønneste velduftende creme.

Hendes læber kyssede mig. Blidt. Begærligt. Ømt. Kærligt. Liderligt. Grådigt.

Hendes tunges dans med min.

Hendes bløde bryster i min mund og over min krop.

Hendes hænder udforskende min krop.

Pause, hvor hun serverede frugt fra sin mund til min. Køligt hvidvin fra hendes mund til min mund.

Hun satte en cd på med skønne naturlyde, inden hun lagde sig tæt ind til mig og hviskede i mit øre, at jeg bare skulle slappe af og gøre, som hun sagde. Hendes dejlige kærlige stemme guidede mig igennem en fuld kropsafspænding, og da jeg lå der og smilte saligt til hende, fandt hendes hænder mit skød.

Hendes fingre kærtegnede mig til den ene orgasme efter den anden, og jeg endte i en form for subspace. I den stund eksisterede ikke andet end hende, og en rendyrket lykkefølelse indtog mig.

Da jeg langsomt kom til mig selv igen, lå hun og holdt mig tæt ind til sig, mens hun hviskede kærlige ord i mit øre. Jeg var meget overvældet og græd af glæde, og hun var så sød og dejlig.

En nat i tæt omfavnelse fulgte.

En morgenstund med skøn elskov inden jeg sendte hende hjem. Medbringende en god flaske rødvin til hendes gavmilde mand med tak for lån af den dejligste kvinde på jord ;-)

Duften af hende sidder på min hud.

torsdag den 4. februar 2010

Lystne kærlighedserklæringer

De seneste par timer har hendes og min telefon været rødglødende af de lystfulde kærlighedserklæringer, som vi sender til hinanden. Alle bekymringer bliver fejet til side for en stund, og lysten, lykken og kærligheden indtager kroppen igen. Hun er mit livs kvinde, for dejligere kvinde end hende findes ej.

Med hendes sødme kysser hun sig ind bag alle mine forbehold, og hendes insisterende kærtegn smelter alle mine forsvarsværker. Gør mig blød og blid. Lykke i rendyrket form ;-)

Uventet elskov

I lang tid har vi været optaget af hvert vores, og vi har intet gjort for at pleje vores forhold. I går kom hun på et uanmeldt besøg (hun fortalte, hun ikke ville risikere et nej), og hvor var det dog en fryd at se, høre, føle, dufte og smage hende igen ;-)

I går var vi ikke Domina og tøs. Vi var to kvinder, der nød hinanden. Kyssede. Kærtegnede. Elskede.

Herren havde en finger med i spillet, for han sendte et par frække klip på det helt rette tidspunkt, og vi blev så lystne, at øjeblikkelig tilfredsstillelse var påkrævet ;-)

Hun lå der nøgen og blottet for mig, og mit hjerte gav et hop af kærlighed til hende. Heldigvis er vores kærlighed af den type, der kan klare lange adskillelser. At elske med hende var som et eventyr. Lyst. Livsglæde.

Hendes inderlige suk, da jeg pustede på hendes dunkende klitoris. Hendes liderlige jamren, da jeg lod et par fingre glide ind i hendes våde fisse. Hendes forløsende skrig, da jeg gav hende orgasme.

Hun er så smuk i al sin kvindelighed, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan jeg har kunnet undvære den dejlige kvinde i så lang tid. Vi blev enige om at prioritere hinanden meget højere fremover, så vi kan ses noget oftere :-)

søndag den 3. januar 2010

Smertefuld følsomhed

Efter et dejligt varmt brusebad var jeg smålysten, og jeg ville derfor give mig selv en orgasme med en lille vibrator. Da den ramte klitten, skreg jeg af smerte. Av for pokker, hvor gjorde det ondt.

Når jeg bliver liderlig, svulmer min klit op og bliver stor og dunkende. I dag var den helt lille, men stadig dunkende. Og ekstremt følsom. Jeg lod mine pegefinger stryge den meget blidt, og jeg fik en stønnende orgasme, der efterlod mig helt mat. Jeg faldt i søvn og sov en times tid.

Nu her bagefter er klitten så følsom, at det gør ondt at samle benene. Den mindste berøring får mig til at klynke af smerte. Gad vide, hvad den usædvanlige følsomhed skyldes? Mangel på sex? Træthed?

Kroppen kan være et mysterium ;-)

Træt kvinde

Nu er katten og jeg alene i huset igen, og jeg må indrømme, at jeg nyder det helt vildt. Det har været skønt og dejligt at have gæster i juleferien, men det er også godt at blive alene igen.

I går læste jeg en bog, jeg fik i julegave - "Barn nr 44". Puha, det var barsk læsning. Jeg blev grebet af bogen, og jeg lagde den ikke fra mig, før jeg var færdig. Jeg tror ikke, at jeg har læst så uhyggelig en bog, siden jeg i sin tid læste "Et glas mælk tak".

Efter at have læst bogen færdig i går, var jeg helt smadret i hovedet, og jeg gik total omkuld, da jeg først lå under dynen. Jeg er glad for at have læst bogen, for den gjorde dybt indtryk på mig, og jeg finder beskrivelserne af, hvor undertrykte folk i det tidligere Sovjet var, realistiske.

Jeg har brug for at lade alle indtrykkene bundfælde sig, så i dag bliver en ren hyggedag. En dag uden tøj på med dyne og skøn musik. Og massevis af klementiner. Jeg er stadig helt vild med klementiner, og jeg får nærmest orgasmer i munden af at spise dem :-)

Mens jeg nød morgenkaffen, sad jeg og surfede lidt rundt i blog-land, og jeg stødte på en ny blog, som ser meget lovende ud. Det er en moden kvinde, der står for at starte udforskningen af sin submissive side sammen med hendes mand. Hun skriver godt, og jeg glæder mig meget til at følge den Milde Kvinde's udvikling :-)