fredag den 5. februar 2010

Forkælet kvinde

I aftes ringede det pludseligt på min dør, og stor var min forbavselse, da hun stod der i sneen med armene fulde og solskin i sine smukke øjne. "Har du nogen planer for natten" spurgte hun mig der i kulden, og jeg kunne ikke andet end ryste på hovedet. "Det har du nu, for min mand venter mig først hjem i morgen formiddag."

Forbløffet og forfjamsket fik jeg hende ind i varmen og hjulpet hende af med alle hendes pakkenelliker. Og sikke en nat, det blev.

Hun var en anelse dominerende og forlangte, at jeg adlød hende. Uden nogen anelse om, hvad det ville medføre, indvilligede jeg. Et varmt bad med kropspeeling og hårkur var starten på et stævnemøde, hvor jeg blev forkælet udover alle grænser.

Tålmodigt børstede hun mit lange krøllede hår, mens søde ord svævede mellem os. Rummet var oplyst af en masse stearinlys, og forførende blide toner fyldte værelset.

Hun ved, jeg er blufærdig og genert, men hun talte mig blidt igennem det, så det var ren nydelse at ligge nøgen foran hende. Hendes hænder masserede blidt og ømt min krop ind i den skønneste velduftende creme.

Hendes læber kyssede mig. Blidt. Begærligt. Ømt. Kærligt. Liderligt. Grådigt.

Hendes tunges dans med min.

Hendes bløde bryster i min mund og over min krop.

Hendes hænder udforskende min krop.

Pause, hvor hun serverede frugt fra sin mund til min. Køligt hvidvin fra hendes mund til min mund.

Hun satte en cd på med skønne naturlyde, inden hun lagde sig tæt ind til mig og hviskede i mit øre, at jeg bare skulle slappe af og gøre, som hun sagde. Hendes dejlige kærlige stemme guidede mig igennem en fuld kropsafspænding, og da jeg lå der og smilte saligt til hende, fandt hendes hænder mit skød.

Hendes fingre kærtegnede mig til den ene orgasme efter den anden, og jeg endte i en form for subspace. I den stund eksisterede ikke andet end hende, og en rendyrket lykkefølelse indtog mig.

Da jeg langsomt kom til mig selv igen, lå hun og holdt mig tæt ind til sig, mens hun hviskede kærlige ord i mit øre. Jeg var meget overvældet og græd af glæde, og hun var så sød og dejlig.

En nat i tæt omfavnelse fulgte.

En morgenstund med skøn elskov inden jeg sendte hende hjem. Medbringende en god flaske rødvin til hendes gavmilde mand med tak for lån af den dejligste kvinde på jord ;-)

Duften af hende sidder på min hud.

4 kommentarer:

  1. Hvor lyder det til, at have været en fantastisk aften og nat. :-)

    SvarSlet
  2. Det var bestemt en vidunderlig oplevelse, mit livs lykke der gav mig :-)

    Du skal have mange tak for din kommentar. Din tidligere blog faldt jeg engang over, og jeg nød meget at læse den :-)

    SvarSlet
  3. Meget smukt :-) ... det må have været en skøn oplevelse.

    SvarSlet
  4. Hi! I love to read your Blog and the way you express yourself. Some of them are like poetry, sexy and beautiful whithout being just a porn story. The Strik adventures :-) are fascinating! Is there a way for me to send you a mail, i cant find an adress here anywhere? /xoxo, Itchie

    SvarSlet