Nogle gange er man bare så heldig, at man møder et dejligt menneske, når man lige har behov for det for at komme videre i ens eget liv - det skete for mig natten mellem mandag og tirsdag på Forums SM chat.
Og hvem var dette dejlige menneske så? En spændende, hjertevarm, humoristisk, kærlig Mand med ordet i sin magt. Gennem et par timers chat fik Han sat så mange tanker og følelser igang hos mig, hvilket viste sig at være lige det, som skulle til for, at jeg kan komme videre i mit liv.
Hvilken luksus - jeg er Ham inderligt taknemmelig for, at Han tog sig tid til at chatte med mig.
En klog bekendt gav mig engang dette råd:
"Du må aldrig låse din fremtid fast, da du ikke kender den, men derimod tage imod den med åbent hjerte og se, hvad den bringer"
Det er et godt råd, men hvor har jeg dog ind i mellem svært ved at efterleve det. Men det er sandt, at man ikke ved, hvad fremtiden bringer, men man kan jo altid håbe. Og lige nu håber jeg, at Manden fra nattens møde i cyberspace vil blive en del af min fremtid som en god ven. Okay, kald mig bare begærlig, for jeg har så svært ved at lade "guld" glide mig af hænde, når jeg først har været i berøring med det.
9 gravelruter i Midtsjælland med GPX-filer
2 måneder siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar