Da jeg var 17, mødte jeg en langt ældre mand, og han gav mig mine første spæde oplevelser udi det sorte univers - små bindelege og lidt smæk. Siden søgte jeg flere oplevelser af lignende karakter, og hvordan det end lykkedes mig uden internet og kontaktannoncer (er mig stadig en gåde) fandt jeg partnere, der ville lege disse lege med mig. Det er blevet til mange dejlige oplevelser i årenes løb.
Mere ville have mere, og smækkene blev lidt hårdere gennem årene, men ikke noget med blå striber til mig. Da jeg fik øjnene op for internettets muligheder for at finde partnere (i den sene alder af 29 år), var der mange Herrer, der tilbød sig. Nøje udvalgte jeg dem, jeg mente, kunne give mig det, jeg ville have - fiksering, lidt pisk, lidt klemmer og massevis af orgasmer. Det gik fint med at lege på den måde i et par år, hvor jeg virkelig var en mester i "topping from the bottom".
Andet fik fokus i mit liv, og jeg lagde stort set m-siden fra mig. I april 2008 fik jeg kontakt med en Mand, der gerne ville skrive erotiske noveller om BDSM. Efter megen overtalelse indvilligede jeg en dag i at lade Ham dominere mig via nettet og telefonen. Jeg var mildt sagt skepsis, for hverken dominans eller cybersex sagde mig noget. Men det uforklarlige skete: Han lod sig ikke manipulere med som mine tidligere Herrer, og mit forsøg udi manipulationens kunst medførte, at Han verbalt satte mig godt og grundigt på plads. Jeg blev tændt - meget tændt, og det blev en fantastisk dejlig oplevelse.
Mange timer med undren over det skete fulgte, men Han holdt heldigvis fast i mig, og sammen begyndte vi en rejse udi dominansens verden. Rejsen har hidtil ført mig ud på steder, jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg ville kunne nyde. Det er vidunderligt at være nybegynder trods 18 års erfaring.
9 gravelruter i Midtsjælland med GPX-filer
2 måneder siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar