lørdag den 21. november 2009

Udlånt til Miss

Ulempen ved at have en succesfuld mand som Herre er, at han i perioder har for travlt med sine virksomheder til at lege med sin tøs. Det har han imidlertid fundet en løsning på, for nu har han lånt mig ud i en måned til en af mine dominerende veninder.

Veninden byder mig nogle helt andre udfordringer som tøs, og jeg har til tider svært ved at vænne mig til hendes måde at dominere mig på - hun går stærkt ind for orgasme kontrol og -forbud, så jeg er mildt sagt kommet på afvænning. Men det giver tid til andre oplevelser, og dem nyder jeg heldigvis.

Min Miss nyder virkelig ydmygelse og i særdeleshed offentlig ydmygelse. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange hun har fået mig til at rødme i fuld offentlighed. Hun er vild med den magt, hun har over mig, for jeg kan jo ikke andet end at adlyde denne smukke kvinde. Hvor ville jeg dog hade, hvis hun så sig nødsaget til at skrive til min Herre, at jeg er en ulydig tøs! Det ville virkelig bringe skam over mig, for jeg ønsker jo ikke andet end at være ham en god, artig og lydig tøs - og når han låner mig ud til Miss, så er det naturligvis mit ønske, at hun bliver tilfreds med mig og roser ham for hans opdragelse af mig :-)

Hun elsker at tage mig med på indkøb, og hun kan altid finde en mulighed for at vise mig min plads - når vi er ude, skal jeg altid svare hende med "Ja Miss" eller "Nej Miss". Hun er en sand mester i at finde på spørgsmål, som jeg skal besvare foran andre mennesker. Det får mig til at rødme og føle mig meget underdanig.

En anden ting hun er virkelig god til er at give mig ordrer, som jeg skal udføre, når hun ikke er her fysisk. Hun sørger for, at hun i hvert fald er til stede psykisk. Åh ja, og så er hun jo fabelagtig til at drille mig med mine svagheder - ingen kan som hun få mig til at brænde af begær efter at kærtegne hendes smukke krop i ført strik ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar